Drømmer du om en stilren indretning, der emmer af elegance og naturlighed?
Den nordiske indretningsstil er kendt for sine rolige farver, naturlige materialer og funktionelle design, som bringer både lys og varme ind i dit hjem.

Moodboard i nordisk indretningsstil
Her får du 5 indretningstips, til at opnå den nordiske indretning, du ønsker.
1. Naturens farver – ro og harmoni
De afdæmpede farver fra naturen er hjertet i den nordiske indretning. Forestil dig sarte nuancer af grøn og blå, som leder tankerne hen på skovens dyb og havets ro.
Rolige, dæmpede farvesammensætninger kendetegner den nordiske indretningsstil
Sammen med varme jordtoner som beige, sand og brun skabes en harmonisk farvepalette, der indbyder til afslapning.
For et ekstra feminint touch kan du tilføje bløde pudderfarver eller dybe bordeauxnuancer.

2. Materialer og tekstiler – blødhed og varme
Lyse træsorter som eg, ask og bøg danner grundlaget for den nordiske stil.
Kombiner dem med bløde tekstiler som hør, bomuld eller velour, der tilfører varme og elegance. Sammen med de lyse træsorter er disse bærende materialer for en rolig, enkel og stil.

Overvej at vælge tekstiler med fine detaljer. Som mønstrede puder eller en quiltet plaid – for at skabe en feminin og hyggelig atmosfære.
Sammensæt også rå materialer som keramik, sten og messing med de bløde elementer for at skabe en balanceret og personlig stil.
Materialer i lyse træsorter, bløde tekstiler og messing.
3. Former og detaljer – elegance møder enkelhed
I den nordiske indretning handler det om at balancere rene linjer med bløde former.
Et rundt sofabord i flet eller en organisk formet keramikvase kan tilføre en lethed til rummet.
Lysestager i messing, store lamper i naturmaterialer eller skulpturelle detaljer som glasvaser og unikke kunstobjekter sætter prikken over i’et og gør din indretning personlig.

Sammensætningerne af former og materialer kendetegner den nordiske indretningsstil
4. Naturligt lys – skab lys og liv
Belysning er med til at gøre vores indretning komplet og skabe en hyggelig stemning. Men alt for ofte glemmer vi at tænke den ind som en del af vores boliginteriør.
I den nordiske indretning er det vigtigt at lukke så meget naturligt lys ind som muligt, og herefter tænke over gode placeringer af lamper og valg af lyskilder.

Prioriter det naturlige lysindfald
Især ses lamper i træ og metal og gerne med runde former. Ofte er der mange forskellige belysningskilder, som bordlampe, gulvlampe og loftslamper i samme rum for at give variation.
Kombiner de forskellige lyskilder
5. Bring naturen ind med grønne planter
Grønne planter er en perfekt måde at fuldende den nordiske indretningsstil på, samtidig med at de tilfører liv og giver frisk atmosfære.
Planterne understøtter den naturlige farvepalette og skaber harmoni med de lyse træsorter og afdæmpede materialer.

Mix de grønne objekter ind i reolindretningen
Gør planterne til en del af indretningens blikfang ved at vælge både store og små planter med interessante former og strukturer.
Overvej at placere planter på hylder, i reoler eller som en dekorativ detalje i et hjørne,
hvor de kan tilføre et grønt pust.
Mix gerne forskellige typer af planter for at skabe variation og dybde, og brug dekorative potter i keramik eller messing for at understrege den nordiske elegance.
På den måde bliver de grønne indslag et smukt modspil til den enkle og lyse stil.

Tak fordi du læste med:-)
Drømmer du om at give dit hjem et personligt touch?
Jeg hjælper dig gerne med at skabe en boligindretning, der passer perfekt til dig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Line

Comments