top of page

Skab stemning med farver i din boligindretning

  • Forfatters billede: Boligstylister.dk
    Boligstylister.dk
  • 16. apr.
  • 7 min læsning

Opdateret: for 6 dage siden

Farver påvirker både vores trivsel, energi og humør. Derfor er det også vigtigt at tænke signal, stemning og føelse, i de farver du omgiver dig med.


I dette blogindlæg har jeg samlet mine bedste tips til at vælge farver, da jeg selv har oplevet, hvor svært det kan være, at finde lige præcis de farver og nuancer, der skaber den rigtige stemning i et rum.




Farver kan løfte et rum, men de kan også skabe uro.


Isærhvis ikke de hænger sammen med resten af din indretning og de møbler, materialer og lysindfald, der er hjemme hos dig.


Vi drømmer ofte om mere personlighed, varme og balance i vores hjem, og her kan farver gøre en stor forskel.


Men hvis du ligesom mig, har prøvet at holde dig lidt tilbage, fordi du var usikker på, om det blev for meget eller for lidt ?

Eller om du måske brugte farverne korrekt, så handler farvevalg først og fremmest om, at finde en god grundfarvepalet og fordele dine kontrastfarve rigtigt, for at skabe balancen.


1. Find din personlige farvestil


Når du skal starte med at finde din personlige farvestil, så kan du lægge ud med én helt rolig base, der binder rummene sammen og giver øjet noget at lande på.


Det er her jeg ofte vælger 3 farver, men indretter med flere nuancer i samme farve fremfor skarpe kontraster. På den måde får jeg dybde og spil frem i farverne, men uden at de virker dominerende eller urolige.


Et eksempel kunne være 2 nuancer af støvede grønne farver og så 1 varm jordfarve .



Jeg kan godt finde på at tilføje en kontrastfarve, til mine 3 grundfarver, men den vil altid være som en enkle farve. Og den skal ses i en pude, et billede eller i enkelt interiør, som en vase, en buket bloster eller i en skulptur.


Og så ser jeg altid på helheden i rummet. Materialerne, træets varme, tekstilernes blødhed, og lysindfaldet. Det er det, der giver farverne liv.


Personligt kan jeg godt lide at arbejde med sarte pasteller, bløde naturnuancer, som grøn, blå og varme jordfarver.


Fordi jeg synes, de giver mig ro og er nemme at indrette med. Og sat sammen med de rigtige materialer, skaber de et elegant og harmonisk udtryk ,som føles rart at være i.




2. Sammensæt en farvepalet, der giver dig ro


Når du har fundet din grundlæggende farvepalet, der føles rigtig for dig, bliver dit hjem mere sammenhængende, personligt og nemmere at forny i takt med, at dine behov ændrer sig.


Når jeg indretter med mine 3 farver som udgangspunkt, skaber de en balance og giver et overblik, som gør det lettere at få en sammenhæng mellem rummene - særligt i åbne planløsninger eller kig gennem flere rum.


En god og enkel huskeregel til farvefordelingen:


  • Primærfarve (60 %) – den farve, der danner rolig base i rummet

  • Sekundærfarve (30 %) – en farve, der understøtter og bløder op

  • Kontrastfarve (10 %) – små detaljer, der giver liv og personlighed



Når du skal starte med at sammensætte din egen farvepalet, så tillad dig selv at gå på opdagelse i de farver, du bliver glad af at kigge på.


Så er du eksempelvis glad for blå, så tag den med i din farvepalet. Men overvej om den skal placeres som kontrastfarve og altså ikke fylde mere end et enkelt element.


Ligesom på billedet herunder, hvor jeg har lavet et moodboard med en farveplaet i neutrale jordfarver, men tilføjet den blå som en detalje i et billede.


Farveeffektten bliver meget større og tydeligere med en lille detalje, fremfor en eksempelvis en hel væg i en blå farve.


Er du i tvivl, kan du jo prøve at holde en finger over det blå billede og se, hvordan kontrasten mellem farverne forsvinder:-)




Moderne stue moodboard


3. Find de steder, hvor farver gør mest gavn


Farver kan snige sig ind på mange måder, så vær gerne nysgerrig på flere forskellige løsninger.


Måske har du alligevel oplevet at vælge en farve, du virkelig holder af, men som ikke fungerede, da den kom op på væggen?


Det er helt naturligt at vælge farver ud fra det, vi selv føler os tiltrukket af, fordi farver vækker minder, skaber stemning og giver tryghed.


Men i indretning handler farvevalg ikke kun om smag og stil,men om helheden.


Så når en farve ikke fungerer, er det sjældent selve farven, der er problemet, men ofte mængden, placeringen eller en manglende balance i rummet.


En farve kan ændre karakter afhængigt af:


  • Lysindfald og årstider

  • Materialer og overflader

  • Rumstørrelse og proportioner

  • Møbler og stemning



Ro og sammenhæng opstår, når farven får den rette rolle.


Det kan være i et kunstværk, i tekstiler, i mindre møbler, eller som en afstemt detalje, hvor det er samspillet mellem farver, materialer og lys, der giver den helt rigtige stemning.


Ligesom i moodboardet med det blå billede:-)


Ideer til placering af farver :


  • Male en væg – én væg kan give varme og dybde, mens ensfarvede vægge kan give en ro, men også en neutral indretning..

  • Tilføje farver i tekstiler og tilbehør – puder, tæpper, gardiner og vaser er nemme at skifte ud.

  • Vælge et møbel i farve – en sofa eller stol i en rolig nuance kan samle hele rummet



En af de største fejl, jeg selv lavede med farver, handlede om en farve, som jeg bare var blevet helt vild med.


Jeg var overbevidst om, at den ville skabe ro og varme i rummet, så jeg brugte den flere steder.


På en væg. I et billede og i puder og interiør.


Men resultatet blev det modsatte, fordi farven fuldstændig mistede sin dybde og stemning og i stedet bare kom til at dominere hele indretningen.


Det blev en god læring for mig og jeg fandt ud af, at farver ikke kan stå alene, men altid skal ses i en sammenhæng.


Jeg endte med at justere min farvepalet til de 3 farver og bare det, at bruge farverne rigtigt, gjorde hele forskellen.




støvet grøn nordisk farve


4. Skab stemning med farver i din boligindretning


Du behøver ikke ændre alt på én gang, men start med én farve, mærk efter og byg langsomt videre og hold det simpelt til at starte med.


På den måde skaber du et hjem med en klar rød tråd og en stemning, der føles tryg og personlig.



Nordisk stue moodboard

5. Indret efter farvernes betydning og dine hverdagsbehov


Nogle farver får os til at mærke fordybelse - andre energi og derfor giver det mening, at du tænker farver forskelligt fra rum til rum.


Farvernes stemning og betydning


Lad os dykke ned i, hvad farvernes stemning og betydning har, for at du kan få mere balance i dit hjem.




Orange – Hygge, energi og gæstfrihed. Hvis du ønsker at skabe et rum, der udstråler varme og inviterer til samvær, er orange en fremragende farvevalg. Den balancerer perfekt mellem livlighed og komfort og får dine gæster til at føle sig velkomne og hjemme.


Grøn – Afslapning, balance og motivation. Grøn er naturens farve og har en beroligende effekt på sindet. Den er ideel til rum, hvor du ønsker at finde ro og få energi til at lade op. Grønne nuancer frembringer en følelse af indre balance og kan samtidig give dig den motivation, du behøver til at udrette det, du sætter dig for.


gul stueindretning


Gul – Glæde, kreativitet og varme. Gul er en solrig og opløftende farve, der bringer lys og liv ind i ethvert rum. Den stimulerer kreativitet og hjælper med at skabe en atmosfære af optimisme og energi. Hvis du ønsker et rum, der inspirerer og får dig til at smile, er gul et fremragende valg.



Blå – Ro, orden og dybde. Blå er den perfekte farve til at skabe en atmosfære af ro og orden. Den fremmer afslapning og klarhed og giver dybde til rummet. Blå farver er ideelle til soveværelset eller arbejdsrummet, hvor du har brug for at koncentrere dig og finde indre fred.



Rosa – Femininitet, romantik og blidhed. Rosa er en smuk og blid farve, der udstråler femininitet og romantik. Den skaber en varm og imødekommende stemning, hvor du kan slappe af og føle dig inspireret. Rosa tilføjer et strejf af elegance og sødme til ethvert rum og hjælper med at skabe et personligt og intimt miljø.



Pastelfarver stue


Rød – Passion, energi og fokus. Rød er en intens og lidenskabelig farve, der vækker følelser af energi og engagement. Den kan være den perfekte farve til at skabe fokus og til at fylde et rum med liv og dynamik. Hvis du vil føle dig motiveret og fyldt med passion, er rød et stærkt valg.


Sort – Elegance, styrke og autoritet. Sort udstråler tidløs elegance og styrke. Den giver et sofistikeret udtryk og kan være med til at skabe et rum, hvor du føler dig selvsikker og i kontrol. Sort er en fantastisk farve til at tilføje et strejf af luksus og autoritet, samtidig med at den giver rummet et moderne og stilfuldt udtryk.




Hvid – Renhed, lethed og klarhed. Hvid er farven der giver ro og enkelhed. Den skaber en følelse af åbenhed og rummelighed, hvilket gør den perfekt til at få et rum til at føles større og lysere. Hvid udstråler renhed og elegance og fungerer som en neutral base, der giver plads til, at andre farver og detaljer kan skinne igennem.



Beige – Varme, harmoni og naturlighed. Beige er en blød og jordnær farve, der skaber en følelse af ro og balance i ethvert rum. Den er tidløs og alsidig og fungerer som en neutral base, der kan kombineres med næsten enhver farvepalet. Beige har en varm undertone, som gør den særligt velegnet til at skabe en indbydende og hyggelig atmosfære.



Tak, fordi du læste med 🌿


Jeg håber, du har fået lyst til at mærke efter og invitere de farver indenfor, der fungerer for dig og din bolig


Har du brug for sparring eller inspiration til din indretning, hjælper jeg dig gerne med at skabe et hjem og en farvepalette, der føles helt rigtig for dig.


De bedste hilsner

Line



Kommentarer


bottom of page