top of page

Stuen er hjemmets hjerterum

  • Forfatters billede: Boligstylister.dk
    Boligstylister.dk
  • 13. apr.
  • 6 min læsning

Din stue sætter stemningen for hele hjemmet.

Det er her vi smider benene op og bare er os selv, men stuen er også hjemmets hjerterum, hvor vi samles med familien, vennerne og til højtider.



Men hvis indretningen ikke er i balance, kan rummet hurtigt føles ufærdigt.

Du har måske allerede prøvet lidt af hvert.

Malet en væg, flyttet rundt på møblerne, eller købt et nyt maleri til væggen og alligvel mærker du, at din indretning ikke føles rigtigt


Her får du 5 enkle indretningstips, der hjælper dig med at styre uden om de typiske indretningsfejl og få en stue, der føles sammenhængende og velindrettet.





1.Start med funktion


Overvej først, hvad stuen skal kunne.

Er det et rum til afslapning, familietid, sociale sammenkomster eller måske en kombination af det hele?


De fleste starter med sofaen, eller en bestemt stil, de har forelsket sig i eller lader sig bare inspireret af andre og kopierer og det er dér, det ofte går galt.


For hvis du ikke først har mærket efter, hvad din stue egentlig skal kunne,så ender du nemt med en løsning, der ser fin ud, men ikke fungerer i din hverdag.


Det, der gør forskellen

Når du tager udgangspunkt i funktion først,begynder tingene at falde på plads.

Pludselig bliver det tydeligt:


  • Hvor skal du slappe af?

  • Hvor skal der være plads til samtaler?

  • Har du brug for flere zoner i rummet?


Og så bliver det meget nemmere at vælge rigtigt – både i forhold til dine nuværende møbler, placering og stil.


Så start med at stille dig selv ét enkelt spørgsmål:

Hvordan vil jeg egentlig bruge min stue?


Når du har svaret, kan du begynde at indrette efter det:


  • Placér sofaen, så den samler rummet og inviterer til ro og nærvær

  • Undgå at skubbe alt ud til væggene

  • Træk møblerne lidt ind, så rummet hænger sammen

  • Sørg for, at du nemt kan bevæge dig rundt, uden at det føles trangt


Og først dér, giver det mening at tænke i stil og stemning.



Når funktion og stemning arbejder sammen


Når du både har tænkt over, hvad rummet skal kunne og hvordan det skal føles,så undgår du de der halve løsninger og impulskøb, der alligevel ikke holder.


I stedet får du en stue, der:


  • fungerer i din hverdag

  • føles rolig og sammenhængende

  • bliver brugt og giver dig ro


Og det er i virkeligheden dét, der er god indretning 🤍




Tip :


Sørg for, at de vigtigste møbler er let tilgængelige.

Placer din sofa centralt, så den inviterer til samtale og afslapning, og skab plads til naturlig bevægelse i rummet.


Fokusere på stil og æstetik.

Tænk på, hvilken stemning du ønsker at skabe, når du har styr på funktion. Skal stuen være lys og luftig, varm og hyggelig, eller måske moderne og minimalistisk?





En god indretningsplan ændrer hele din stue


Du kan have de rigtige møbler og stadig føle, at noget ikke helt fungerer.

Måske føles rummet tomt i midten.

Eller tungt langs væggene.

Eller bare uden stemning og personlighed.

Og det er her, møbleringen spiller en større rolle, end de fleste tror.


Når rummet ikke hænger sammen

En af de klassiske fælder er at stille alt op ad væggenei håbet om, at rummet virker større.


Men ofte sker det modsatte.


Du får et tomt midterrum og en stue, der mangler nærvær og sammenhæng og

pludselig føles det ikke som et sted, du har lyst til at sætte dig for at slappe af.


Det, der skaber ro og balance

Når du begynder at arbejde med hele rummet, ikke kun væggene, så sker der noget.


  • En sofa, der trækkes lidt ud,kan samle rummet og skabe en tydelig opholdszone.

  • Et tæppe, der er stort nok,binder møblerne sammen og giver ro for øjet.

  • Et sofabord i den rigtige størrelse bliver det naturlige samlingspunkt i indretningen.


Det er ofte små justeringer, men de gør en kæmpe forskel.



Sådan gør du


  • Undgå at overfylde rummet

  • Giv plads til luft mellem møblerne

  • Tænk i balance mellem store og mindre elementer

  • Vælg et tæppe, der er stort nok til at samle sofa, stole og bord

  • Træk møblerne lidt ind i rummet, så de arbejder sammen


Et lille tæppe får nemlig det hele til at “flyde” og det er en af de fejl, jeg oftest ser.


Når møbleringen begynder at arbejde for dig


Placeringen af dine møbler er ikke tilfældig.


Den påvirker:


  • Hvordan du bevæger dig i rummet

  • Hvordan lyset falder

  • Hvordan rummet føles, når du er i det


Nogle gange giver løsningen sig selv.Andre gange kræver det, at du tør tænke lidt anderledes.



Tænk ud over det oplagte


Mange indretter automatisk efter TV’et - det kender du sikkert fra dig selv, men når det bliver omdrejningspunktet,glemmer vi ofte det vigtigste: samværet.


Prøv i stedet at tænke:


  • Kan sofaen stå mere frit i rummet?

  • Kan du skabe en bedre forbindelse til vinduet og lyset?

  • Kan rummet deles op i zoner, hvis det er åbent?


Små ændringer i placering kan give en helt ny oplevelse af rummet.


Idéer du kan tage med


  • Placér sofaen mere centralt for at skabe ro og sammenhæng

  • Del rummet op med tæpper eller møbler, hvis det er åbent

  • Placér TV’et, så det ikke bliver det første, øjet falder på


Når planen er på plads


En gennemtænkt møbelplan gør det hele lettere.Du undgår de der halve løsninger, hvor du alligevel ender med at flytte rundt igen og igen.


Du får en stue, der:


  • Hænger sammen

  • Føles rolig

  • Inviterer til at blive brugt


Og det er dér, det hele begynder at give mening 🤍



Brug farver til at skabe stemning


Farver kan noget helt særligt.


De kan få dig til at slappe af, mærke fordybelse, energi eller bare gøre, at du har lyst til at være i rummet lidt længere.


Men når farver, materialer og træsorter ikke spiller sammen,så føles stuen hurtigt lidt tilfældig.


Og det er ofte dér, usikkerheden opstår:


“Hvorfor føles det ikke helt rigtigt?”


Når farverne begynder at hænge sammen


Det handler ikke om, at alt skal matche,men om at finde en retning.

En rød tråd, der binder det hele sammen.


Når du arbejder med en enkel farvepalette –typisk 3 nuancer, så får rummet ro og pludselig bliver det meget nemmere at vælge både møbler, tekstiler og detaljer.



Sådan skaber du stemning med farver


  • Brug rolige basefarver som beige, sand, grå eller bløde pasteller

  • Tilføj varme gennem træ, tekstiler og materialer

  • Lad én farve gå igen i små detaljer, så rummet hænger sammen


Det er ofte ikke de store valg,men gentagelserne, der gør forskellen.


3 enkle måder at arbejde med farver


Mal en væg:

En farve på væggen kan ændre hele rummet.Enten som kontrast eller som en rolig helhed, hvis du går all in.


Tilføj farver i detaljerne:

Puder, vaser, gardiner eller et billede.

Små ting, der giver liv uden at fylde for meget.


Lad farven gå igen i et møbel:

En stol, en sofa eller en reol,der samler farvepaletten og skaber sammenhæng.



Skru op for lyset


Lyset er ofte det, vi først tænker på, når det ikke fungerer.


En enkelt loftlampe kan godt lyse rummet op,men den skaber sjældent stemning.

Og så står du der om aftenen eller i de mørke årstider, i et rum, der mangler hyggelig stemning og nærvær.


Når lyset begynder at arbejde for dig


God belysning handler om lag, så når du begynder at kombinerer flere lyskilder,får rummet både dybde og ro.


Og vigtigst af alt:

du kan tilpasse stemningen efter dit humør, årstider og den stemning, du gerne vil skabe.



Sådan gør du


  • Start med en god grundbelysning som en loftlampe

  • Tilføj gulvlamper og bordlamper for stemning

  • Brug lys til at skabe zoner i rummet

  • Overvej dæmpbart lys, så du kan justere efter behov


Og husk - en lampe er ikke bare lys, den er også en del af indretningen og er med at understøtte din stil, materialevalg og farver.



Sæt dit personlige præg


Det er her, dit hjem bliver dit. Ikke gennem perfekte opstillinger eller kopier fra boligmagasiner, men med de ting, der betyder noget for dig.


Arvestykker, loppefund og ting du har samlet gennem livet.


Når det bliver for meget


Mange kommer til først at tilføje lidt og så lidt mere og pludselig føles rummet rodet.

Ikke fordi tingene er forkerte, men fordi der er for mange.


Det, der skaber ro


  • Færre ting, valgt med omtanke.

  • Større elementer, der får lov at fylde.

  • Detaljer, der er placeret bevidst.


Det giver et roligere og mere personligt udtryk.



Sådan gør du


  • Vælg ting, du faktisk holder af

  • Giv plads til arvestykker og loppefund

  • Bland nyt og gammelt, så rummet får liv

  • Lad din stil være vigtigere end trends


Det er dét, der gør forskellen på et pænt hjem og et hjem, der føles rigtigt.


Til sidst


Når funktion, møblering, farver og lys spiller sammen,så begynder din stue at give dig det, du gerne vil opnå. Nemlig ro,sammenhæng og en følelse af, at det hele hænger sammen.


Hvis du står og mangler en retning,eller har brug for nye øjne på din stue,så hjælper jeg dig gerne videre 🤍


Du er altid velkommen til at tage fat i mig.


De bedste hilsner

Line 🌿









2 kommentarer


Gæst
29. nov. 2025

Fantastisk indlæg med mange brugbare tips til stuen! Det er virkelig et rum, der fortjener ekstra opmærksomhed. For at skabe en endnu mere sammenhængende følelse i hele hjemmet, kan man overveje at udvide den hyggelige og personlige stil til andre rum, som for eksempel badeværelset. For dem, der søger yderligere inspiration, kan I finde gode idéer her.


Skab en rød tråd i hjemmet


En af de mindre kendte, men yderst effektive, indretningsstrategier er at skabe en tematisk rød tråd, der binder boligens forskellige rum sammen. Det handler ikke om at gøre alle rum ens, men om at lade bestemte farver, materialer eller stemninger gå igen. Hvis du for eksempel har valgt en lys og nordisk stil i stuen med elementer…


Synes godt om

alaia
28. maj 2025

Skjulte skatte: Hvordan vintage opbevaring kan transformere din stue


Rigtig gode indretningstips! Jeg vil gerne tilføje endnu et perspektiv på, hvordan man kan skabe autenticitet i stuen gennem gennemtænkte opbevaringsløsninger. Som professionel interiørdesigner har jeg set, hvordan de rigtige vintage elementer kan løfte hele rummets karakter på en måde, der både er funktionel og æstetisk tiltalende.


En ofte overset detalje er betydningen af små, personlige opbevaringselementer, der ikke blot tjener et praktisk formål, men også fortæller en historie. Et antikt smykkeskrin på sofabordet eller en sidetafel kan eksempelvis skabe en unik focal point, samtidig med at det tilbyder diskret opbevaring af små genstande som nøgler, øreringe eller parfumeprøver.


"Det handler ikke om at fylde rummet op, men om at kurere…

Synes godt om
bottom of page