top of page
Forfatters billedeBoligstylister.dk

Se muligheder i en ny bolig

Opdateret: 29. dec. 2024

Det kan være en udfordring at finde de bedste løsninger for møbler og interiør, når man flytter ind i en ny bolig.


Indretning af spiseplads


Hvordan placerer man møblerne, så pladsen udnyttes optimalt?

Hvad kan få et helt nyt udtryk med en smule maling eller måske en ny funktion?



FØR: Spisestue inden styling


Når du ser på din indretning med friske øjne, er der ofte mange spændende muligheder for at skabe noget unikt – også med det, du allerede har.


Genbrug af eksisterende møbler


En oplagt mulighed, når du flytter, er at genbruge dine nuværende møbler, især hvis de er i god kvalitet. Men selv kvalitetsmøbler kan kræve en opdatering for at passe ind i et nyt hjem eller en ny stil.



FØR: Reoler inden ny farve



I dette projekt blev fine reoler fra Montana genbrugt, men de matchede ikke længere den moderne indretning.


Løsningen:

En ny lakering i en farve, der nu harmonerer med resten af hjemmets udtryk.



EFTER: Reoler efter ny farve



Resultatet er markant – især omkring spisepladsen, hvor de nymalede reoler giver indretningen et løft og en følelse af sammenhæng.



Se muligheder i det eksisterende


Alle møbler i denne indretning blev genbrugt fra den tidligere bolig, hvilket både er bæredygtigt og økonomisk fornuftigt.






At flytte ind med de møbler, man allerede har, og bo i boligen et stykke tid, giver en værdifuld mulighed for at forstå rummene og deres funktioner, inden man investerer i nyt.





For eksempel blev akustikpaneler fra den tidligere bolig også genbrugt.

De fungerer nu som en elegant detalje på bagvæggen i stuen, samtidig med at de dæmper støj i et rum med flere funktioner.





Det er et godt eksempel på, hvordan eksisterende elementer kan få nyt liv i nye rammer.



Nyt liv til gamle møbler


At genbruge møbler betyder ikke nødvendigvis, at alt forbliver, som det var.

Ofte kan en ny placering, farve eller funktion skabe fornyelse.







Når møblerne bliver sat i nye rammer, kan deres potentiale og skønhed træde frem på en helt ny måde.






Og skulle der være behov for at supplere med nye møbler, træffes de bedste valg, når du har boet dig ind og kender dine behov.


På den måde undgår du både dårlige løsninger og dyre fejlkøb.





Klar til at hjælpe dig


Indretning handler om at finde de rette løsninger til netop dit hjem.


Har du brug for sparring eller hjælp til at se mulighederne i din bolig, er du altid velkommen til at kontakte mig.


Sammen kan vi skabe et hjem, der er både funktionelt og smukt.


Tak, fordi du læste med:-)


Mobil: 22 90 94 22




De bedste hilsner

Line





Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page