top of page

Søgeresultater

29 resultater for ""

  • Indretning med genbrugsfund

    Vi indretter os med mere genbrug i vores boligindretning end vi tidligere har set. Både genanvendelse af møbler, lamper og tekstiler i deres oprindelige form og virke, men også upcykling og recykling ses oftere i vores søgen efter nytænkning af boligen. Og der er stor grund til at fortsætte med at holde fokus på transformation med genbrug. Også meget mere end vi allerede gør i dag. Meget genbrug er nemlig af god kvalitet og udført i materialer der holder mange år frem i tiden. Indretning af soveværelse med genbrug. Bæredygtige løsninger er fremtidens indretning Når vi tænker ind i fremtidens indretning, så er boligindretning med genbrug en af de bæredygtige løsninger, vi kommer til at se meget mere til. Og heldigvis for det, for ud over kvalitet bidrager genbrug også til nedsætning af vores forbrug. Og det er godt for vores klima. Samtidig har genbrug ofte en spændene historie, som kan bringe de personlige fortællinger (tilbage) i vores boligindretning. Balancen mellem nyt og brugt Til en indretning af et soveværelse har vi møbleret med fine brugte møbler af teak i en moderne indretningsstil. For at skabe balancen mellem nyt og brugt, har vi valg at male både væg og loft i en dyb grøn nuance. Denne løsning giver både en hyggelig stemning og en moderne detalje til indretningen. Farvevalg er nøje sammensat for at matche træsorten teak. Farvenuancerne er afstemt mellem dyb mørkegrøn, gammel rosa og cognacfarvet læder, som i sammensætning bliver et godt match til det gamle teak. Få sammenhæng mellem rummene Effekten ved at male både væg og loft ses tydeligt fra stuen. Detaljen giver nemlig både karakter og dybde til soveværelset. De flydende gulve er med til at give sammenhæng mellem rummene og det rå look løfter indretningen i en moderne retning. Her ses effekten ved at male både væg og loft, som giver dybde i soveværelset Så det behøver ikke være gammelt og støvet når du bruger genbrug i din indretning, men derimod giver det kant, varme og personlighed. Genbrugsfund og inspiration Hvis du har brug for hjælp til din boligindretning, så kontakt mig for inspiration, ideer og sparring. Mail: kontakt@boligstylister.dk Mobil: 22 90 94 22 Tak fordi du læste med:-) Med venlig hilsen Line Boligstylister.dk

  • Fornyelse med det eksisterende

    Vores stue er ofte boligens hjerterum. Her samles vi med familie og venner og finder ro og afslapning i hverdagen. Gennem tiden forandres vores behov og de funktioner vi prioriterer i vores stue. Så for at tilpasse boligindretningen til nye tider, så kræver det fornyelse og forandring. Se muligheder Det kan dog være svært at se nye muligheder med eksisterende møbler og interiør og skabe forandringen uden at skifte ud og købe en masse nyt. Men det er faktisk slet ikke nødvendigt at skaffe sig meget nyt for at forny en indretning. Prøv at se med her:-) Oprindelig indretning virkede ikke På denne indretning har vi haft fokus på at give stuen et løft og indrette på ny med de eksisterende møbler. Den oprindelige møbelplan i stuen virkede ikke og tankerne gik hurtigt i retning af ny sofa og andet nyt interiør, der kunne give den ønskede stemning og indretning. Derfor startede vi et helt andet sted med at se på nye møbleringsmuligheder med de eksisterende møbler. Og forholde os til vigtige funktioner i stuen, så hvis der skulle tilkøbes nyt, vil de rigtige beslutninger blive truffet. FØR: Sofa var placeret midt i rummet med ryggen mod indgangen. Dette gav en meget opdelt stue og et stort område bag sofaen, som virkede tomt og dårligt udnyttet. FØR: Den oprindelige møbelplan, hvor møblerne var placeret dårligt i forhold til at udnytte pladsen optimalt. FØR: Sofa og tv placering gjorde stuen meget opdelt og indretningen blev tung i den ende af rummet. Forandringer med eksisterende Men ved at vende sofa og give TVét en ny placering har vi fået en mere åben stue, som hænger sammen. Både i tråd med familiens behov, kvadratmeter og arkitektur. Vi har genplaceret lænestol i hjørne, som både fungerer som hyggekrog med udsigt til haven og ekstra siddeplads ved sofa. Og for at give den del af stuen en bedre funktion, har vi tilføjet et lille bord, hvor der nu kan nydes en kaffe. EFTER: Eksisterende sofa er blevet vendt og reoler har fået ny placering på den nymalede bagvæg. EFTER: På den nye møbelplan er pladsen bagved sofa udnyttet til det gamle klaver, som både giver personlighed og charme til en ellers moderne indretning. EFTER: Reoler er kommet op på væggen hvor TVét før var placeret De fine bogreoler har fået et helt nyt udtryk på den malede væg, som får reolerne til at fremstå som nye. De farverige billeder tilfører både kontrast til de primære blå og grå farvenuancer og giver hele indretningen et moderne pift. Med ganske få nye tiltag har vi fået indrettet en mindre stue på ny med de eksisterende møbler. Vi har tilføjet et par nye billeder over sofa og reoler, samt et mindre sidebord ved lænestolen. Og så har vi malet to vægge for at indramme den del af stuen og give varme til rummet. Så det behøver ikke være omkostningsfuldt at forandre sin boligindretning. Du kan nemt tænke ind i fremtidens indretning ved at se nye muligheder med det eksisterende og finde de bæredygtige løsninger. Og sidder du nu og har brug for hjælp til din boligindretning, så kan du få løsningerne lige her ved at kontakte mig. Mail : Kontakt@boligstylister.dk Mobil: 22 90 94 22 Hilsen Line Indretningskonsulent Boligstylister.dk

  • 5 gode indretningstips til din entre

    Vores entre er typisk det rum vi først møder i vores bolig. Alligevel er det ofte det rum vi glemmer at indrette i tråd med den øvrige boligindretning. Derfor får du her 5 gode indretningstips til at indrette din entre. Uden at gå på kompromis med de nødvendige hverdagsløsninger med plads til overtøj og opbevaring til sko og tasker. Hvis du har en lang entre, kan du indrette endevæggen til overtøj. På denne måde udnytter du pladsen optimalt. Her er der brugt akustik vægpaneler til at give blikfang og lave en rød tråd til den øvrige indretning. Tænk i opbevaring Ofte er din entre et meget praktisk rum. Vi skal have plads til en hel del forskelligt udstyr. Start derfor med at tænke i opbevaring. Det kan være et garderobeskabe, hvor du kan opbevare overtøj du ikke bruger hver dag. Eller et skoskab, som giver mulighed for at ryddet gulvet. Måske en bænk med skuffer til vanter, huer og cykellygter. Eller et lille vægskab med plads til nøgler Find ud af hvor meget og hvilken opbevaring du har brug for ved at stille sig selv disse spørgsmål: Hvad har du brug for er tilgængeligt hver dag ? Hvor meget overtøj og sko skal der være plads til udover det daglige ? Hvor stor er din entre ? Med den rigtige opbevaring og rigeligt at den, er det nemt at gemme ting af vejen. Så får du et mere roligt udtryk i din entre. Det gør den overskuelig at møde som det første i din bolig. Har du pladsen, så udnyt et indhak til opbevaring eller lav en løsning med indbyggede skabe. Det giver optimal pladsudnyttelse. Du kan sagtens både udnytte pladsen i din entre og have en fint møbel. Ved at tænke i multifunktionelle løsninger kan du spare på pladsen og samtidig få ryddet hverdagsbehovet væk. Multifunktionelle møbler Når du skal vælge møbler til din entre kan du gå efter multifunktionelle møbler. Det kan være en bænk, som kan fungere både som siddemøbel og opbevaring. Eller et garderobestativ med bøjlestang, skoopbevaring og spejl. Ved at indrette med møbler der har flere funktioner, optimerer du pladsen. Det kan være en fordel hvis du har en lille entre. Stil og funktion Der er ikke noget mere indbydende end en entre, der er indrettet i tråd med din øvrige indretning. Det giver et godt indtryk og får entreen til at være en del af din bolig. Brug derfor noget krudt på at vælge den rigtige farve eller lad et materiale gå igen fra din indretning, så du får en fin sammenhæng. De fleste lyse farver fungere godt i en entre og er den lille eller smal, vil en lys farver endda få rummet til at virke større. Tag hensyn til lysindfald når du skal vælge en farve til din entre. Det har stor betydning for farvens udstråling. Moodboardet viser et indretningsforslag til hvordan farver og materialer kan gå igen fra en gennemgående indretning og videre med i en entre. Spejle er et must have De fleste af os vil synes det er helt naturligt med et spejl i entreen, hvor vi lige kan få et hurtigt glimt på vej ud af døren. Men spejle kan så meget andet. De har nemlig også en effekt på fornemmelsen af rummets størrelse. Samtidig kan du få et godt blikfang med et spejl. Det kan være et stort rundt spejl, som giver form og kontrast til din indretning. Eller et spejl med lys bagved, som giver en fantastisk wauw-effekt. Spejle behøver ikke være kedlige og firkantede. De runde spejle giver både form og bevægelse til en entre. Husk belysning Og nu vi er ved belysning, så må du ikke glemme den i din entre. Det kan være godt med en loftslampe, der kan give dig et orienteringslyst, når du kommer hjem. Men brug også andre lyskilder, som en væglampe eller bordlampe. Det er en fin måde at gøre din entre hjemlig og hyggelig. Husk at variere mellem de forskellige lyskilder. Så er du sikker på at du både får et godt orienteringslys og en hyggelig atmosfære i din entre. Jeg håber at du med disse 5 gode råd og ideer kan få indrettet din entre, så den hænger sammen med resten af din indretning og giver den velkomst, som både du og dine gæster fortjener. Tak fordi du læste med:-) Har du brug for hjælp til at komme i mål med din boligindretning, så er du velkommen til at kontakte mig. Mail: Kontakt@boligstylister.dk Mobil: 22 90 94 22 De bedste hilsner Line Boligstylister.dk

  • Skru op for lyset !

    Belysning er med til at gøre vores indretning komplet og skabe en hyggelig stemning. Men alt for ofte glemmer vi at tænke den ind som en del af vores boliginteriør. Måske fordi det er svært at finde den rette belysning, som både dækker det rigtige funktionsbehov, passer ind i vores personlige indretningsstil og har det helt rette udtryk. Men bare rolig:-) du er ikke den eneste der glemmer at skrue op for lyset. Her får du et par gode tips til, hvordan du får flere lamper ind i din indretning. Gode råd til din belysning Start med din grundbelysning. Det er typisk en loftslampe du kan tænde når du skal orientere dig i et rum. Den behøver ikke være kedelig og enkel, men jo mere opmærksomhed den får, jo mere stikker den ud. Vælg en pære med blød tone, så du ikke får et alt for skarpt lys. Find ud af dine behov ved at tænke i funktion. Har du brug for en god læselampe? eller går du efter en bestemt stemning? De forskellige behov kræver forskellige løsninger. En gulvlampe med lukket skærm er god at læse ved. Eller en væglampe. Bland gerne forskellige lyskilder, så du både har loftslys, gulvlamper, og væglamper. Det giver dig både en god variation i din belysning og forskellige stemninger, men også en mere hyggelig og varm indretning. Form og materialer Når du skal vælge lamper, så mix form og materialer. Det giver dig variation i dit lys, hvis du både har glaslamper, som sender lyset ud i rummet og lukkede lampeskærme, som giver et mere direkte lys på eksempelvis et spisebord. Husk hjørner og reoler Når du har fået skabt lys i et rum, så husk også hjørner og reoler. Brug belysningen i dine stilleben til at give det ekstra, så du nemt får mixet belysningen ind i din indretning. Jeg håber, du har fået inspiration og et par gode råd til, hvordan du kan få belysning ind i din boligindretning:-) Tak fordi du læste med:-) Har du brug for hjælp til at komme i gang med at forandre din bolig, så hjælper jeg dig gerne. Mail: kontakt@boligstylister.dk Mobil: 22 90 94 22 De bedste hilsner Line Boligstylister.dk

  • Skab ro i dit soveværelse

    Indret dit soveværelse i naturens farver og materialer og skab ro, harmoni og velvære. Lav et moodboard I soveværelset slapper vi af, nyder stilheden og fordøjer dagens indtryk. Her har vi brug for den perfekte nattesøvn til at lade op til næste dag. Ved at bringe naturen indenfor kan du skabe en afslappet atmosfære i et af boligens vigtigste rum. Start med at lave et inspirations moodboard som dit "arbejdsværktøj". Her sammensætter du billeder af ideer til møbler, farver, materialer og interiør. Moodboardet giver dig et godt overblik og hjælper dig med at holde en gennemgående indretningsstil. Vælg farver og materialer Jordfarver er de nuancer der bevæger sig i de brunlige, okkerfarvede og orange nuancer. Disse har en naturlig, rolig afdæmpede og en beroligende effekt. Start med at vælge 3 farver. Det vil give dig et fint farvespil med fokus på ro og enkelhed. Naturmaterialer som bambus, hør, bomuld, læder og træ er ligeledes med til at give struktur til din indretning med en skøn naturlig balance. Lav en indretningsplan Når du skal indrette dit soveværelse, så tænk først og fremmest på behov og funktion. Hvad har du brug for at rummet skal indeholde. En god seng? Et stort spejl ? Natbord ? Lav en indretningsplan inden du går i gang. Så er du sikker på at det hele kan placeres bedst muligt ud fra mål. Her et væsentligt hvor vinduer og døre er placeret. Indret dig så du har en fast væg bag din seng. Det giver tryghed og god mulighed for en senggavl, hvor du kan sidde og læse. Prioriter gode opbevaringsløsninger så du kan holde orden og bevare en rolig stemning. Tænk hellere i en løsning med et stort skab der kan rumme meget, end flere små løsninger, som nemt kan virke rodet og ustruktureret. Tak fordi du læste med:-) Har du brug for hjælp til din indretning, så lad mig hjælpe dig. Indretningsdesigner Line Hagemann Sørensen Boligstylister.dk Kontakt@boligstylister.dk +45 22 90 94 22

bottom of page