Vi indretter os med genbrug mere end nogensinde før. Det giver mulighed for at skabe nyt liv til gamle genstande og nytænke vores hjem.
Der er mange gode grunde til at fortsætte denne udvikling og fokusere endnu mere på transformation med genbrug.
Meget genbrug er nemlig af god kvalitet og udført i materialer, der holder i mange år frem i tiden.
Og dine valg og holdning til genbrug er med til at sætte fokus på klima, nedsætte dit forbrug og styrke de bæredygtige løsninger.
Indretning af soveværelse med genbrug.
Tip til at indrette med genbrug
Tip
Mix gammelt og nyt: Skab balance ved at kombinere moderne elementer med brugte møbler. For eksempel kan et klassisk teakmøbel skabe kontrast til moderne farver som dyb grøn eller gammel rosa.
Tænk i farvepaletter: Match farver mellem rummets vægge, loft og genbrugsmaterialer. En gennemgående farve i varme toner, giver sammenhæng og harmoni.
Fokus på kvalitet: Mange genbrugsfund er lavet af højkvalitetsmaterialer, som kan holde i mange år. Vælg møbler og dekorationer, der ikke bare er bæredygtige, men også tidløse.
Balancen mellem nyt og brugt
I denne indretning af et soveværelse har vi valgt fine brugte teakmøbler kombineret med en moderne farvepalet.
Væg og loft er malet i en dyb grøn nuance, hvilket skaber en hyggelig stemning og giver rummet en moderne stil.
Farvevalg er nøje sammensat for at matche træsorten teak.
For at matche teaktræet er farverne afstemt med gammel rosa og cognacfarvet læder, der tilsammen skaber et stilrent og harmonisk udtryk.
Tip
Skab historie i hjemmet: Genbrugte ting bærer ofte på en fortid. Inddrag deres historier som en del af din indretning for at tilføje personlighed og kant.
Eksperimenter med upcycling: Brug gamle materialer på nye måder. En gammel dør kan blive til et spisebord, eller et vintageskærm kan forvandles til en unik lampe.
Inspiration med mix af gammelt og nyt
Sammenhæng i hele boligen
En effektfuld detalje er at male både væg og loft i samme farve. Det giver karakter til rummet og dybde, som kan opleves fra andre rum i hjemmet.
Flydende gulve skaber desuden en naturlig sammenhæng mellem rummene og tilføjer et råt, moderne look.
Her ses effekten ved at male både væg og loft, som giver dybde i soveværelset
Indret personligt med genbrug
Genbrug behøver ikke at være gammeldags eller støvet.
Tværtimod kan det tilføje dit hjem personlighed, varme og værdi.
Genbrugsfund og inspiration
De rette genbrugsfund kan skabe unikke og inspirerende omgivelser og ofte med spændene, og personlige historier.
Tak fordi du læste med:-)
Hvis du har brug for hjælp til at finde inspiration og ideer, er du altid velkommen til at kontakte mig for sparring.
Mobil: 22 90 94 22
Se proces og priser her: https://www.boligstylister.dk/proces-og-priser
De bedste hilsner
Line
Comments